Hun leder stadig efter Snoopy

I snart en måned har Gitte Røjgaard sovet i det fri, mens hun har ledt efter hunden Snoopy, som forsvandt på en rasteplads ved Kolding. Og hun har ikke opgivet håbet.

Boarder collien bor til daglig sammen med eleverne på Siersbæklund Døgncenter ved Ringkøbing.

- Snoopy er en hund, der er brugt mange års træning på. Vi bruger den meget i behandling, og den har en meget stor betydning i de unges liv, siger Gitte Røjgaard. Derfor er det meget vigtigt, at den kommer hjem igen.

I morgen er det en måned siden, at Snoopy forsvandt fra rastepladsen i Hylkedal. Siden har Gitte Røjgaard ledt mange steder. Hun får dagligt henvendelser fra mennesker - og der er sat fælder op i Seest.

Derfor er hun ikke i tvivl om, at Snoopu kommer hjem.

- Jeg savner mest den glade hund, der kommer, ligeyldigt om man er glad eller ej. En hund, der ikke har nogen fordommme og ikke tænker kritisk om én - uanset hvordan man har det.

Har du set Snoopy

Her er Snoopy muligvis blevet set omkring Kolding.
Her er Snoopy muligvis blevet set omkring Kolding.

Har du set Border Collien Snoopy (billedet) i området omkring Hylkedalen i Kolding, så kan Gitte Røjgaard kontaktes på mobil 23983241.