Hun overvandt kræft

Ellen Østergaard Pedersen har overvundet en alvorlig kræftsygdom. For godt et år siden fik hun konstateret lymfekræft.

I hele sygdomsperioden har hun bevaret sin tilknytning til sin arbejdsplads, HTH i Ølgod.

- Det har været guld værd for mig. Jeg var ikke kun syg, men også en del af det normale samfund, siger Ellen Østergaard Pedersen.

Hun har kun været sygemeldt i seks uger. I resten sygdomsperioden har hun med arbejdskammeraternes hjælp selv tilrettelagt sin arbejdstid. Nogle dage har kun haft overskud til at arbejde et par timer.

Ellen Østergaard Pedersen er blevet opereret og har været gennem en lang periode med kemoterapi.

- Det har været afgørende for mig, at jeg kunne komme, som jeg er. Det hele gik ikke op i sygdom, og det betød, at jeg fandt en masse ressourcer i mig selv, fortæller hun.

Ellen Østergaard Pedersen er i dag erklæret rask.

- I dag tænker jeg tilbage på sygdomsperioden som en uvirkelig tid.

De ansatte på HTH har deltager i Knæk Cancer-kampagnen, og de vil samle 100.000 kroner ind til Kræftens Bekæmpelse.

Lever med kræft

225.531 danskere lever med en kræft-diagnose. Det vil sige, at de er i behandling, går til kontrol eller er blevet erklæret raske. Alene i Syd- og Sønderjylland er det 36.000.

Hvert år konstateres 33.329 nye tilfælde, heraf 5.500 i Syd- og Sønderjylland.

15.363 dør hvert år af en kræftsygdom. 2.500 i Syd- og Sønderjylland.

De hyppigste kræftformer hos kvinder er brystkræft og lungekræft.

Hos mændene er det kræft i prostata og lungekræft.

Lugekræft er den kræftform, som tager livet af de fleste - både mænd og kvinder.