Sidst Ingrid Kolind Holm var ude for at købe tøj med sin demente svigermor, var hun grundigt forberedt: Hun havde på forhånd udvalgt flere sæt tøj sammen med ekspedienten, som den 86-årige svigermor skulle præsenteres for og vælge imellem.
- Ellers er det helt uoverskueligt med alt det tøj, for hun vil jo prøve det hele, siger Ingrid Kolind Holm, som de seneste to år har måttet lære sig en ny måde at omgås sin ellers aktive svigermor på, efter at hun i sommeren 2016 fik konstateret demens.
Svigerdatteren har også måttet tage andre forholdsregler i brug, når der skal shoppes. For eksempel skal tøj, der ikke passer, omgående fjernes fra prøverummet.
- Så lægger vi det væk, så hun ikke ser det igen, for hun kan ikke huske, at hun har prøvet det én gang, fortæller Ingrid Kolind Holm til TV SYD.
Man må jo ikke konstant rette på en dement og sige, at dét og dét er ikke rigtigt, for det giver nederlag på nederlag. Men hvor meget skal man snakke en dement efter munden, og hvornår skal man sige ”det er sådan her, det er”?
Vil være demensvenlig kommune
Ingrid Kolind Holm og hendes svigermor er langt fra alene med netop den problematik.
I Haderslev Kommune lider i alt 900 borgere af demens – og deres pårørende lider sammen med dem.
Det er baggrunden for, at Haderslev Kommune har lavet sin egen demens-strategi – ”Sammen om demens”.
I aften slår kommunen dørene op til en konference om demens, som H.K.H Prinsesse Benedikte åbner klokken 17. Prinsesse Benedikte er protektor for Alzheimerforeningen, og hun har sagt ja til at blive protektor for ”Sammen om demens”.
Kommunen har blandt andet inviteret virksomheder, butikker, foreninger og interesseorganisationer til konferencen. Sammen skal de lægge en plan for, hvordan man gør Haderslev til en kommune med en demensvenlig kultur.
En balancegang at omgås demente
Ingrid Kolding Holm, er en af dem, der har takket ja til at deltage på konferencen:
- Det har været rart for mig at deltage i et kursus for pårørende og møde andre, der er i samme situation, og jeg håber, at jeg kan få endnu mere viden og forståelse med hjem fra denne konference også, siger Ingrid Kolind Holm til TV SYD.
Hun oplever samværet med en demensramt som en balancegang, hvor man ofte kan komme i tvivl om, hvad der er bedst at gøre i situationen.
- Man må jo ikke konstant rette på en dement og sige, at dét er ikke rigtigt, og dét er ikke rigtigt, for det giver nederlag på nederlag. Men hvor meget skal man snakke en dement efter munden, og hvornår skal man sige ”det er sådan her, det er”?
Den tidligere lægesekretær slås dagligt med at finde den rette balance, så hun kan hjælpe sin svigermor uden helt at tage selvbestemmelsen fra hende.
- Jeg prøver så vidt muligt at tage det med humor. Der er nogle gange, hvor hun siger ”nu skal du lade den opvask stå”, og jeg ved godt, at det er noget ” værtindehøflighed”, men hun kan jo ikke tage den, og så må jeg sige ”nej, du kan bare sætte dig ned og underholde mig, mens jeg lige vasker op”.
Når hjælperne misforstår
Ifølge Ingrid Kolind Holm giver demens ofte anledning til misforståelser.
- Når man møder min svigermor første gang, kan man godt få det indtryk, at hun er rask, for hun er meget overbevisende, hvis man ikke lige kender hende. Hun taler om alle de ting, hun gør – går ture, går i svømmehallen – men det er alt sammen noget, hun gjorde engang.
Når man møder min svigermor første gang, kan man godt få det indtryk, at hun er rask, for hun er meget overbevisende
Den 86-årige Lis Holms evner til at formulere sig og argumentere, fører indimellem til misforståelser, når der kommer personale fra hjemmeplejen ud, som ikke kender hende.
- De har jo travlt, så når hun siger, at hun godt selv kan gøre det ene og det andet, så tror de på det, og lader hende selv gøre det. Men problemet er, at hun ikke kan gøre de ting, hun siger, hun vil gøre, forklarer Ingrid Kolind Holm.
