TV der bevæger dig

Hunde, hjemmeværn og helikopter leder efter 69-årig

01:02

Arkivfoto: Louise Mathilde Johnsen, TV SYD

1 af 2

Syd- og Sønderjyllands Politi har endnu ikke fået henvendelser, der har bragt dem på sporet af den 69-årige Ejvind Stage, der nedtrykt forlod hjemmet i Bramming.

Politiet har fredag formiddag sat gang i en udvidet eftersøgning med hjemmeværn, hunde og helikopter.

Ejvind Stage forlod sit hjem klokken 9.50 torsdag formiddag og fortalte sin hustru, at han ville gå en tur. Hustruen har ikke set sin mand siden og valgte derfor at kontakte politiet.

Ejvind Stage beskrives som 180 centimeter høj med kort gråt hår og måne. Han var iført mørkeblå kasket, sort jakke, sorte jeans og sorte vandrestøvler.

Har du set ham, eller ved du hvor han er: kontakt politiet på telefon 114.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden