Populære hundeskove danner rammen for firbenede legeaftaler

Hundeejere arrangerer legeaftaler for deres hunde. Det er nemlig ikke helt ligemeget, hvem de er sammen med.

Nogle hundeejere er ikke ligeglade med, hvem deres firbenede følgesvende går tur med, når de skal luftes. Derfor bruger de blandt andet Facebook til at arrangere lege- og lufteaftaler i hundeskove rundt omkring. Lone Sønnichsen er en af dem, der laver aftaler for sin hund.

-Jeg gør det, så jeg ved, at mine hunde har nogen at lege med og socialisere med, siger hund til TV SYD.

quote

Jeg gør det, så jeg ved, at mine hunde har nogen at lege med og socialisere med.

Lone Sønnichsen, hundejer.

Hun mødes med andre hundeejere i Frederikshåb lidt udenfor Billund. En af ”legekammeraterne” er Lene Uldum og hendes hund.

-Det er ofte de samme ejere og hunde, vi mødes med. Så vi ikke skal gå og være ræd for, at der sker noget, og de bliver uvenner. Det er betryggende, siger hun til TV SYD.

Deres gruppe af hundeejere er blot en af flere, der er begyndt at komme i skovene med deres hunde.

Hundeskove stiger i popularitet

Hundeskove er indhegnede skovområder, hvor det er muligt at lufte sine hunde, uden den skal være i snor. Naturvejleder Gert Hougaard Rasmussen fortæller, at skovenes popularitet er stigende.

-Det vokser støt og roligt, og der er flere og flere, der benytter sig af det, kan vi se, siger han til TV SYD.

Ifølge Naturstyrelsen bliver hundeskovene mere og mere populære. På de seneste ti år er der kommet 95 nye hundeskove i Danmark.