TV der bevæger dig

Hundepatrulje ledte efter 40-årig kvinde

Arkivfoto.

Politiet har sat hundepatrulje ind i forsøget på at finde 40-årig kvinde.

Opdatering: Sydøstjyllands Politi oplyser torsdag morgen, at den 40-årige kvinde er fundet død. Der er ikke mistanke om, at der ligger noget kriminelt bag.

Sydøstjyllands Politi eftersøger onsdag aften den 40-årige Mette Christina Sørensen fra Fredericia.

- Vi er i gang med at lede efter hende i gaderne i Fredericia. Vi har en hundepatrulje samt andre patruljer i gang lige nu, fortæller vagtchef Henrik Dam fra Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Hun er gået i nedtrykt sindstilstand fra sin bopæl i det centrale Fredericia. Hun beskrives som 170 cm høj, kraftig af bygning med mørk, krøllet, skulderlangt hår. Hun anvender briller. Hun har tatoveringer på arme og ben i form af blomstermotiver og sommerfulge. Hun formodes at befinde sig i Fredericia.

Politiet fik kl. 16.27 anmeldelse om, at hun er forsvundet.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden