Helikoptere, brandbiler og mandskabsvogne. Der kommer ikke til at mangle noget, når politiet går i træningslejr i den kommende tid.
Torsdag den 26. oktober og torsdag den 23. november vil gaderne i henholdsvis Christiansfeld og Haderslev lægge asfalt til politiøvelserne, som er en fælles øvelse for politikredsene i Jylland og på Fyn.
Formålet med øvelserne er at træne indsats i forbindelse med større uroligheder som eksempelvis voldelige fodboldfans og voldsomme demonstranter.
Øvelserne finder sted fra kl. 09.00-15.00 begge dage.