Hus torpederet af flugtbillist

En biljagt med 200 km/t i timen udviklede sig til torpedering af et hus i Fredericia.

Omkring klokken ni imorges opdagede en patruljebil fra Sydøstjyllands Politi et mistænkeligt køretøj på motortrafikvejen mellem Vejle og Fredericia.

Bilen kørte med 200 km/t. Da politiet forsøgte at standse bilen, fortsatte den med uændret fart mod Frederecia.

I et T-kryds ved Egeskovvej i Fredericia gik det galt. Føreren mistede herredømmet og torpederede et hus.

Tre mennesker flygtede fra bilen, men politiet nåede at fange og anholde den ene af passagerne.

Ingen kom til skade, hverken under eller efter forfølgelsen af bilen.

Beboerne i det torpederede hus var ikke hjemme under påkørslen.