Husker intet om drab lillejuleaften

En 47-årig mand husker intet, men bliver tiltalt for at have dræbt sin 20-årig søn med to stik i hjertet med en urtekniv. Drabet fandt sted for præcis et år siden i Bramming.

Den 20-årige Simon Skovmand blev fundet knivdræbt i en trappeopgang i Bramming. Sagen har været efterforsket siden lillejuleaften sidste år ? og faren har siddet varetægtsfængslet siden.

Politiets jurister er nu klar med et anklageskrift, oplyser Dagens.dk.

Den 20-årige blev fundet i trappeopgangen ved sin fars lejlighed kl. 8.14 den 23. december. Han var på juleferie i Bramming ? og far og søn havde aftenen forinden været på værtshus sammen.

Det er fortsat et mysterium, hvorfor Simon Skovmand skulle dø, skriver dagens.dk. Den 47-årige far husker ingenting ? og nægter sig skyldig i mordet på sin søn.

Politiet efterforskning har ikke bragt nyt frem om motivet. Rygter har svirret om, at det skulle have noget med en spillegæld at gøre. Men det har politiet tidligere afvist.

Simon Skovmand efterlod sig udover faderen sin mor, en bror, en søster og en kæreste. Han blev begravet 9. januar, på hans 21 års fødselsdag.

Det er ikke berammet, hvornår faren skal for retten. Hvis han bliver kendt skyldig, vil han sandsynligvis miste retten til at arve efter sin søn ? og til at få sønnens livsforsikring.

Artikel fra dagens.dk.