Hvad er angst?

350.000 danskere lider af angst, oplyser Psykiatrifonden. Det skønnes, at mellem 15 og 25 procent alle danskere på et tidspunkt udvikler en angstlidelse. Det gælder for lidt flere kvinder end mænd. Men angst er ikke bare angst.  

Enkeltfobi. Angst i specielle situationer.
Socialfobi. Angst for at føle sig kritiseret eller observeret.
Agorafobi. Angst for at være på steder med mange mennesker.
Generaliseret angst. Konstant angst, hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, sveder, ryster og spænder i musklerne.
Panikangst. Anfald af angst, som er så uudholdelige, at man forsøger at undgå situationer, hvor man tidligere har haft angstanfald.