Hvad skal slottet være?

Augustenborg Slot er om to år ikke længere et psykiatrisk hospital. Men hvad skal det så være? Det forsøger borgerne i Sønderborg at finde ud af.

Borgerne i Sønderborg og andre interesserede var inviteret inden for på et borgermøde på Augustenborg Slot for at diskutere bygningens fremtid.

Slottet, der blev færdigbygget i 1664, fungerede i starten som bolig for Hertug Christian August. Men da han under borgerkrigen i 1848-50 i al hast måtte flygte fra slottet, blev slottet brugt som lazaret. Senere fungerede det først som kaserne og sidenhen kvindeseminarium.

Siden 1932 har det været et psykiatrisk hospital, men de dage er nu talte. Derfor er borgerne i Sønderborg i disse tider optaget af spørgsmålet: Hvad skal det nu være?

Se TV SYD i aften kl. 19.30 og se budene fra de fremmødte borgere.