Hvad skal sygehus bruges til?

Borgermøde på Haderslev sygehus i dag torsdag. Invitation fra statens ejendomsselskab Freja og Haderslev Kommune

En gang et levende sygehus. Nu huser det stadig psykiatrien. Til 2017. Derefter står det helt tomt. Hvad så med de over 60.000 kvadratmeter?

Freja Ejendomme har købt ejendommen af Region Syddanmark. Nu skal det så sælges til nye ejere.

På borgermødet kan man komme med sin egen ide.

- Vi håber, der kommer rigtig mange til borgermødet. Deltagerne kan både få en fornemmelse af bebyggelsen og området, og så kan vi give og få inspiration og ideer til den kommende planlægning og udviklingsindsats, siger Karen Mosbech, direktør i Freja Ejendomme.

Haderslev Byråd har i samarbejde med Freja Ejendomme sat gang i en planlægningsproces, der nu er indledt med at indkalde ideer og forslag fra borgere, interesseorganisationer, virksomheder, investorer m.fl. i perioden frem til den 3. juli 2015. Resultatet af idéhøringen vil indgå i den videre planlægning, som blandt andet vil omfatte kommune- og lokalplanlægning i den kommende tid.

- Den fremtidige anvendelse og udvikling af området får stor betydning for hele kommunen" udtaler borgmester H. P. Geil.

Inden borgermødet kan man få en rundvisning og komme til tops i sygehuset.

Program:

16.00-17.00: Rundvisning i sygehuset

Mødested ved den østlige parkeringsplads. Der gøres opmærksom på at rundvisningen foregår via trapper.

17.00-18.45: Borgermøde

Afholdes i den tidligere kantine, der vil være skiltet adgang fra den østlige parkeringsplads

Under borgermødet vil der være oplæg med idéer for ejendommens fremtid, debat samt mulighed for at give sit besyv med.

Husk tilmelding senest den 19. juni på mail til hdmo@haderslev.dk

Haderslev Kommune vil gerne høre din mening, inden der arbejdes videre med områdets planlægning. Idéer, forslag og synspunkter sendes senest 3. juli 2015 til