Hvalen nægter at dø

Med stor energi og lyst til livet, lykkedes det i går aftes hvalen i Vejle Fjord at vriste sig fri og svømme ud på dybt vand. Få timer senere var den dog inde nær havnen igen og sidder nu atter fast.

Den nye grundstødning får nu for alvor hvaleksperten Thyge Jensen fra Ribe til at reagere.

- Vi kan ikke være det er bekendt. Det er kujonagtigt af Skov- og Naturelsen, at de ikke tør tage en beslutning om at aflive hvalen.

Thyge Jensen mener at have dokumentation for at der findes humane måder at aflive hvalen på. Han har forsket i hvaler i adskillige år og er derfor ikke i tvivl om, at denne finhval i Vejle Fjord aldrig kommer ud i havet i gen og klarer sig selv.

- Den er tydeligvis syg og har ingen muligheder for at klare sig selv. Den lider og derfor vil det eneste rigtige være at aflive hvalen her og nu, siger Thyge Jensen.

Skov- og Naturstyrelsen har siden den første grundstødning i onsdags fastholdt, at det eneste rigtige er at lade hvalen få en naturlig død i fred og ro.