Hvem har vundet seks millioner?

Tjek din kupon. Efter lørdagens lotto-trækning har ingen meldt sig for at indkassere gevinst på seks millioner kroner.

I weekenden fik to heldige spillere titlen som lottomillionær, og en af dem købte sin vinder-kuponen i Horsens.

Kuponen blev købt hos Let Køb på Sønderbrogade, men indtil nu har ingen meldt sig som vinder af i alt seks millioner kroner.

Almindeligvis tjekker spillerne ikke deres kupon, før de kommer ind for at få den fornyet, men indehaveren af købmanden opfordrer alligevel til at tjekke sin kupon en ekstra gang.