Hver 2. byrådskandidat vil have lønforhøjelse

50 procent af politikerne i vores område mener, at betalingen for at være lokalpolitiker bør sættes op. Det viser en undersøgelse foretaget af Ritzau for TV SYD.

I undersøgelsen har man spurgt: ?Mener du, at betalingen for at være lokalpolitiker bør sættes op eller ned, eller mener du, at den er passende?? 467 byrådskandidater har svaret på spørgsmålet, og halvdelen af dem synes altså, at betalingen skal hæves.

37 procent af de adspurgte mener, at betalingen er passende og kun 2 procent mener, at betalingen skal sættes ned. Hver 10. byrådskandidat svarer ?ved ikke?

 

FAKTA

En byrådspolitiker får i gennemsnit 66.387 kroner årligt for at sidde i byrådet.

I kommuner med færre end 12.500 indbyggere får borgmesteren 527.889 kroner om året.

I kommuner med 12.501-25.000 indbyggere får han eller hun 600.642 kroner.

Har kommunen mellem 25.001 og 40.000 indbyggere får borgmesteren 659.481 kroner.

I kommuner med 40.001 og 80.000 indbyggere giver det 737.906 kroner at være borgmester.

Har kommunen flere end 80.000 indbyggere får borgmesteren 825.939 kroner årligt.

Kilde: Kommunernes Landsforening, notat fra den 21. august 2012, og Indenrigs- og
Økonomiministeriet, fakta om vederlag til kommunalpolitikere, 9. september 2013.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.