Danskerne i det sydlige af landet er ikke så kirketro, som de har været.
Siden 2007 er andelen af folkekirkemedlemmer dalet fra 88 procent til 85 procent. Og den tendens kan meget vel være på vej til at eskalere.
Direkte adspurgt svarer 17 procent, at de inden for det seneste år har overvejet et farvel til Folkekirken. 82 procent har ikke overvejet en udmeldelse, men 1 procent er i tvivl.
Resultatet foruroliger biskoppen i Haderslev Stift, Niels Henrik Arendt. Han frygter, at Folkekirken bliver mere sekterisk.
- Det går ud over Folkekirkens rummelighed. De mennesker, der melder sig ud, repræsentere den tvivl i forhold til kristendommen, som også er vigtig, at vi adresserer som kirke, siger han.
Biskoppen forudser, at det kan få store samfundsmæssige konsekvenser, hvis Folkekirkens medlemstal fortsætter med at falde.
- Samfundet er præget af, at kristendommen og kirken har været en del af det i 1000 år. Det har været med til at præge vores opfattelse af skole, sundhedsvæsen og den måde, vi omgår hinanden på. Det er foruroligende hvis en af de store sammenbindende institutioner pludselig ikke længeres spiller den samme rolle, siger Niels Henrik Arendt.
Ifølge Niels Henrik Arendt er muligheden for at spare på kirkeskatten den afgørende grund, når Folkekirken mister medlemmer.
- Der er en opfattelse af, at det med tro og religion ikke er noget, der behøver at være bundet til en institution. Det er noget man godt kan have på mere privat basis, siger han.
