Hver fjerde ansat snyder

Seks ud af 25 ansatte på 11 værtshuse og pizzeriaer i Billund og Vejen Kommune snyder med sociale ydelser. Det viste den seneste razzia fra Skat Billund.

- Deet har aldrig været så slemt som nu, siger specialkonsulent Bo Mogensen, Skat Billund, til TV SYD. Men gårsdagens aktion viser endnu en gang, hvor gode resultater et effektivt myndighedssamarbejde kan skabe.

Kommunerne og Skat Billund arbejder løbende sammen med udveksling af oplysninger i forbindelse med bekæmpelse af socialt bedrageri. Og det har vist at være aldeles givtigt for begge myndigheder.

Pension tages op

Formålet med skattefolkenes razziaer er netop af afsløre social bedrageri. Efter razziaen torsdag aften bliver oplysningerne om fem personer sendt videre til deres respektive kommuner og a-kasser.

For den sjette bliver konsekvenserne værre. Vedkommende får nemlig pension, fordi personen er vurderet til at være 100 pct. uarbejdsdygtig.

Derfor skal størrelsen på pensionsydelsen revurderes.

Rod i regnskab

Skattefolkene ser også på om værtshusene og pizzeriaerne holder styr på de ansatte og fører den logbog, som flere af den er pålagt at føre dagligt.

Og i over halvdelen af de 11 besøg blev der konstateret rod med registreringen af personalet - eller i regnskabet.

Lukkede stedet

I et tilfælde måtte politiet tilkaldes, da det blev konstateret, at der ikke var spiritus bevilling på stedet. Politiet valgte at lukke stedet, så gæsterne måtte gå andre steder hen for at få stillet deres tørst.