TV der bevæger dig

Hver fjerde virksomhed tager produktion hjem igen

01:27

Direktør Kristian Andersen om, hvorfor produktionen er taget hjem.

Foto: Heidi Godskesen Rasmussen, TV SYD

Foto: Heidi Godskesen Rasmussen, TV SYD

1 af 3

Primo Vinduer i Lintrup ved Rødding har hjemtaget 35 arbejdspladser fra Berlin. En ny undersøgelse viser, at hvert fjerde udflyttet job er vendt tilbage i de sidste fem år.

Syddansk Universitet offentliggør lørdag en rapport om udflytning og hjemtagning af produktion i danske virksomheder.  245 danske virksomheder deltager i undersøgelsen.

36 af dem har inden for de seneste fem år hentet produktion hvem fra især Østeuropa og Asien.  Yderligere 22 af dem forventer at flytte produktion helt eller delvist tilbage inden for de næste to år.

- Der er tale om et markant skifte i forhold til for bare 5 år siden, hvor mange spåede at al produktion ville forsvinde fra landet i løbet af få år siger professor Jan Stentoft, der er en af forskerne bag rapporten.

- I stedet ser vi nu en tendens til, at virksomhederne på baggrund af blandt andet stigende produktionsomkostninger, svingende kvalitet og manglende medarbejderkompetencer i udlandet, revurderer deres strategi og hjemtager produktionen.

TV SYD har besøgt Primo Vinduer i Lintrup, som har flyttet 35 arbejdspladser hjem fra en by ved Berlin. For dem er der flere fordele ved at lave vinduer i Danmark.

Virksomheden flyttede produktionen tilbage i 2014 – efter seks år i Berlin.

- Vi har bl.a. lært, at skal man have produktion i udlandet, så skal man også have et marked i landet, siger direktør Kristian Andersen til TV SYD. Det havde vi ikke. Vi sælger alle vores produkter i Danmark, Norge og Sverige. Så giver det ikke mening at have en produktion, som kun har det formål at være billig.

Det danske arbejdsmarked også mere fleksibelt end det tyske. Og det har betydning i en virksomhed, som har sæsonbetonet produktion. Dertil kommer problemer med administration – og kvaliteten og medarbejdernes motivation.

 

 

 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden