Hvis borgere i Aabenraa synes, de har fået meget regn i 2017 - så passer det

2017 har været meget våd. I Syd- og Sønderjylland er der faldet mere nedbør end normalt. Aabenraa topper med mere end 1 m regn. Det er landsrekord. Se hvor meget nedbør din kommune har fået.

Danmark er drivvådt. Efteråret var det mest regnfulde i 33 år, og sommeren var den heller ikke specielt tør. Alt i alt betyder det, at langt det meste af landet har fået mere nedbør end normalt i 2017.

Det gør sig også gældende i de 14 kommuner i Syd- og Sønderjylland TV SYD dækker. Aabemraa topper med mere end 1059 mm vand, og er dermed Danmarks vådeste kommune - skarpt forfulgt af Billund med 1028 mm nedbør på et år. 13 af de 14 kommuner har fået mere regn end de foregående år.

Kun Fredericia har fået mindre vand. Her har de fået 752,8 mm regn. Det er 62,5 mm mindre end de foregående år.

Det er klimatolog Mikael Scharling hos DMI, som har beregnet nedbøren for de 98 danske kommuner fra den 1. januar til og med den 29. december. Det samlede tal har han efterfølgende sammenlignet med den nedbør, kommunen normalt får på et år ved at se på gennemsnitsnedbøren i perioden 2006-2015.

- Alt i alt bliver 2017 et temmeligt våd år i Danmark", siger Mikael Scharling.
Den samlede nedbør på landsplan ender i omegnen af 851 mm, og det gør året til det 9. vådeste, vi har registreret, siden de landsdækkende målinger begyndte i 1874.

Du kan se alle de 98 kommuners nedbørsmængde på DMIs hjemmeside.

Nedenfor finder du tallene for de 14 kommuner TV SYD dækker:

KommuneNedbør 2017 til 14. dec(mm)Normalen 2006-15(mm)Over/under årsnormal (%)
Billund1028,9976,75,3
Esbjerg1048,1926,913,1
Fanø995,2860,615,6
Fredericia752,8815,3-7,7
Haderslev956,8896,36,7
Hedensted800,27950,6
Horsens780,5779,40,1
Kolding882,6871,51,3
Sønderborg828,4759,99
Tønder1035,2927,711,6
Varde996,5939,16,1
Vejen1017,3959,96
Vejle983,2918,77
Aabenraa1059,1939,412,7