Den 29. maj, næsten to et halvt år efter ulykken på motorvej E 45 ved Horsens, skal forældrene til de to dræbte unge kvinder Sarah Grønbæk og Julie Lystlund møde i byretten i Horsens.
Vi er jo i bund og grund ikke videre i livet. Der er nogle ting, der gøres hver dag som at passe et arbejde. Men vi har alle dybe huller følelsesmæssigt.
Forældrene til de to kvinder har lagt sag an mod vognmandens forsikringsselskab både for at få dækket nogle af de udgifter, der har været i forbindelse med de to dødsfald. Men mest af alt fordi de ønsker en godtgørelse for tab af pigerne eller tortgodtgørelse, som det hedder på fagsprog.
- Vi er jo i bund og grund ikke videre i livet. Der er nogle ting, der gøres hver dag som at passe et arbejde. Men vi har alle dybe huller følelsesmæssige, siger Flemming Christensen far til Julie Lystlund.
Men det er en sag som kan blive svært for familierne at vinde. For som lovgivningen er i dag, så er der mange betingelser, der skal gå i opfyldelse. Det erkender familiernes advokat Martin Laursen også forud for retssagen.
Ud fra den måde som paragraffen bliver fortolket på i dag, så mener jeg simpelthen, at vi står tilbage i situationer, hvor det er urimeligt, at de ikke kan få godtgørelsen.
- Ja , der skal rigtig meget til, siger Martin Laursen.
Det er blandt andet tidligere afgørelser i retssystemet, der gør det svært at få tortgodtgørelse i forbindelse med en dødsulykke. Også selvom lastbilchaufføren er dømt for uagtsomhed i trafikken.
- Ud fra den måde som paragraffen bliver fortolket på i dag, så mener jeg simpelthen, at vi står tilbage i situationer, hvor det er urimeligt, at de ikke kan få godtgørelsen, siger advokat Martin Laursen.
At det vil blive svært for familierne til de to trafikdræbte kvinder at få tortgodtgørelse, det bekræfter dr. jur. og lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Kristina Siig.
Ved dødsfald der er særligt slemme, kan vi give til de efterladte. Så allerede der har vi indikeret, at der skal rigtig meget til.
Tortgodtgørelse bruges stort set kun, hvor familier står og ser på deres pårørende omkomme i uden at kunne gøre noget, eller ved manddrab.
- Ved dødsfald der er særligt slemme, kan vi give til de efterladte. Så allerede der har vi indikeret, at der skal rigtig meget til. Der hvor vi har det, er typisk ved manddrab. Når vi så kommer ud i trafikuheld, som normalt ikke er med vilje, så skal der rigtig meget til. Der er dog sager, hvor familien har været til stede eller er kommet lige bag efter og har skullet stå og se det her. Der har vi haft brugt paragraffen. Men ikke ved det her, hvor man får en opringning: "Der er sket en ulykke", siger Kristina Siig.
Uanset udfaldet af den kommende retssag til maj, så føler Flemming Christiansen, at det er vigtigt at fortsætte med den her sag - helt indtil de har gjort alt, hvad de kunne for måske at opnå en smule retfærdighed.