Forældre til trafikdræbte: Hvor meget er et menneskeliv værd

Sådan spørger forældre til de to unge kvinder, som blev dræbt i en trafikulykke ved Horsens i december 2014. Ikke kun i forhold til den straf, som lastbilchaufføren fik, men også i forhold de især psykiske konsekvenser af dødsulykken. Nu har de rejst en sag om erstatning og tortgodtgørelse.

Den 29. maj, næsten to et halvt år efter ulykken på motorvej E 45 ved Horsens, skal forældrene til de to dræbte unge kvinder Sarah Grønbæk og Julie Lystlund møde i byretten i Horsens.

quote

Vi er jo i bund og grund ikke videre i livet. Der er nogle ting, der gøres hver dag som at passe et arbejde. Men vi har alle dybe huller følelsesmæssigt.

Flemming Christiansen, far til trafikdræbt Julie Lystlund, Skærbæk

Forældrene til de to kvinder har lagt sag an mod vognmandens forsikringsselskab både for at få dækket nogle af de udgifter, der har været i forbindelse med de to dødsfald. Men mest af alt fordi de ønsker en godtgørelse for tab af pigerne eller tortgodtgørelse, som det hedder på fagsprog.

- Vi er jo i bund og grund ikke videre i livet. Der er nogle ting, der gøres hver dag som at  passe et arbejde. Men vi har alle dybe huller følelsesmæssige, siger Flemming Christensen far til Julie Lystlund.

Men det er en sag som kan blive svært for familierne at vinde. For som lovgivningen er i dag, så er der mange betingelser, der skal gå i opfyldelse. Det erkender familiernes advokat Martin Laursen også forud for retssagen.

quote

Ud fra den måde som paragraffen bliver fortolket på i dag, så mener jeg simpelthen, at vi står tilbage i situationer, hvor det er urimeligt, at de ikke kan få godtgørelsen.

Martin Laursen, advokat, Horsens

- Ja , der skal rigtig meget til, siger Martin Laursen.

Det er blandt andet tidligere afgørelser i retssystemet, der gør det svært at få tortgodtgørelse i forbindelse med en dødsulykke. Også selvom lastbilchaufføren er dømt for uagtsomhed i trafikken.

- Ud fra den måde som paragraffen bliver fortolket på i dag, så mener jeg simpelthen, at vi står tilbage i situationer, hvor det er urimeligt, at de ikke kan få godtgørelsen, siger advokat Martin Laursen.

At det vil blive svært for familierne til de to trafikdræbte kvinder at få tortgodtgørelse, det bekræfter dr. jur.  og lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Kristina Siig. 

Kristina Siig er lektor og dr. jur., ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet forklarer i videoklippet, hvornår og hvordan tortgodtgørelse typisk udløses til efterladte. Det er ved dødsfald, der er særligt slemme.
quote

Ved dødsfald der er særligt slemme, kan vi give til de efterladte. Så allerede der har vi indikeret, at der skal rigtig meget til.

Kristina Siig, dr., jur., lektor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet 

Tortgodtgørelse bruges stort set kun, hvor familier står og ser på deres pårørende omkomme i  uden at kunne gøre noget, eller ved manddrab.

- Ved dødsfald der er særligt slemme, kan vi give til de efterladte. Så allerede der har vi indikeret, at der skal rigtig meget til. Der hvor vi har det, er typisk ved manddrab. Når vi så kommer ud i trafikuheld, som normalt ikke er med vilje, så skal der rigtig meget til. Der er dog sager, hvor familien har været til stede eller er kommet lige bag efter og har skullet stå og se det her. Der har vi haft brugt paragraffen. Men ikke ved det her, hvor man får en opringning: "Der er sket en ulykke", siger Kristina Siig.

Uanset udfaldet af den kommende retssag til maj, så føler Flemming Christiansen, at det er vigtigt at fortsætte med den her sag - helt indtil de har gjort alt, hvad de kunne for måske at opnå en smule retfærdighed.