TV der bevæger dig

Hydro Alumunium glæder sig over vækstpakken

Regeringens vækstpakke vil lempe energiafgifterne. Det vækker glæde hos Hydro Aluminium i Tønder. Det vil medføre flere jobs i virksomheden.

I årevis har virksomheden Hydro Aluminium i Tønder bedt skiftende borgerlige skatteministre om at slippe billigere i energiafgifter, så den kunne styrke sin konkurrenceevne.

Nu kommer den socialdemokartisk ledede regering virksomheden til undsætning.

Hydro vil kvittere med nye jobs.

- Jeg er en rigtig glad mand. Jeg har det næsten som et gidsel, der bliver løsladt efter fangenskab, siger adm. direktør Mads Bonde, Hydro Aluminium.

Hver gang Hydro varmer aluminiumsplader op, betaler virksomheden afgifter for at bruge energi. Og produktionen er meget energikrævende.

Med den nye vækstpakke foreslår regeringen at lempe energiafgifterne.

Hvis forslaget går igennem, vil Hydro få råd til at ansætte nye medarbejdere.

Regeringen mener, at "Vækstplan DK" - sammen med skattereformen, reformer af førtidspension og fleksjob og stramme offentlige overenskomster - vil skabe 150.000 private job frem mod 2020.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden