Hyllested: Stor afstand mellem folk og politikere

Nej'et ved afstemningen om retsforbeholdet viser at der er stor afstand mellem befolkningen og det EU-begejstrede Folketing, mener Henning Hyllested

Folketingsmedlemmet fra Esbjerg er "godt nok glad - vildt glad" for resultatet af torsdagens afstemning.

- Den politiske elite i Folketinget har nu set hvad befolkningen mener om EU-samarbejdet. Befolkningen vil have hånden på rettet.

 

- Enhedslisten har bidraget godt. Jeg tror at det især er vores budskab om suverænitetsafgivelse der er slået godt igennem hos vælgerne.

Men Henning Hyllested medgiver også at Dansk Folkeparti har en stor del af æren for resultatet.

Når der skal nu skal forhandles i EU, om en paralelaftale om  Europol håber Henning Hyllested at nej-partierne bliver inddraget.

- Jeg har ikke den store tillid til at regeringen vil tage den store EU-skepsis i befolknngen alvorligt. Jeg tror stadig ike på at regeringen har opgivet målet om fuld integrering i EU. Nu er det stadig Grundloven der ligger til grund for de lov-paragraffer som vi skal underlægge os.