I dag er det 70 år siden Auschwitz-Birkenau blev befriet

90-årige Arlette Andersen overlevede rædslerne i Auschwitz-Birkenau uden for Krakow i det sydlige Polen. Hun er en af de få nulevende, som husker lejrens uhyrligheder.

I dag er det præcis 70 år siden nazisternes mest berygtede koncentrations- og udryddelseslejr blev befriet af de sovjetiske styrker.

90-årige Arlette Andersen bor i dag i Fredericia.

Sammen med 7.600 andre afkræftede fanger blev hun den 27. januar 1945 befriet af sovjetiske soldater.

I årene frem til befrielsesdagen blev op mod 1,1 millioner mennesker systematisk dræbt i det enorme lejrkompleks.

Arlette Andersen mener, at det der skete i Auschwitz-Birkenau, aldrig må blive glemt. Derfor har hun de seneste år har holdt foredrag om sine oplevelser blandt andet for gymnasieelever.