TV der bevæger dig

I dag jubler sportsfiskerne

02:44

1 af 2

Efter et halvt års gydepause blev der i dag igen tilladt at fiske efter laks i danske åer og søer. Og det udnyttede sportsfiskere i dag i Grindsted å.

Sæsonen for å og vandløbsfiskeri begyndte i dag. Og det fik ivrige sportsfiskere til at pakke fiskestang og madding og tage på jagt efter aftensmaden. Det gjorde de også ved Grindsted å i dag. Her markerede sportsfiskere Dronnings fødselsdag med at smide snøren ud efter laks.

- Det er hele oplevelsen værd at gå op i noget andet end at spille fodbold. Jeg er ikke så vild med fodbold, jeg kan bedre lide at fiske. Der er en dejlig adrenalin i at fiske, fordi man ikke ved, hvor stor fisken er, når man fanger en, siger Daniel Lykke Elbæk. Han var en af de unge lystfiskere, der var i sted i dag.

Grindsted Å har ikke altid været et sted for lystfiskere. Grindstedværket medførte, at det i mange årtier var umuligt at finde laks i åen. Men nu er forholdene blevet så gode, at de ret så kræsene laks finder Grindsted å som et passende sted at leve.

- De fleste laksefisk skal have pænt rent vand. Og det er der heldigvis også kommet her i Grindsted å. Historisk set så har vandet jo været rigtig dårligt, men de sidste par år så er der kommet indikationer på, at det blevet prima vandkvalitet, siger Lars Pedersen, formand, Grindsted Sportsfiskerforening

Om det så lykkedes at få laks på krogen det kan du se i TV SYD i aften.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden