I dag knaldes der på volden

Familievandring i eftermiddag afsluttes med kanonknald.

I dag starter den første af ialt 4 familievandringer på Fredericia volde.

Det er guidede ture, hvor deltagerne bl.a. høre om de kanoner og morterer, som beskød fjenden.

Turene varer 1½ time og indeholder et besøg i Det hvide Vandtårn, hvorfra der er udsigt over Fredericias tage og ud over Lillebælt.

Vandringen slutter med at kanonlauget - iklædt gamle uniformer - fyrer de gamle kanoner af.

De næste vandringer finder sted 28. juli, 4. aug. og 11. august.