TV der bevæger dig

I dag siger de ja – om en uge siger andre nej

01:18

Nu begynder forundersøgelserne til motorvej midt op gennem Jylland. Video: Vibeke Illum Markussen, TV SYD

To foreninger, som begge kæmper henholdsvis for og imod en ny motorvej op gennem Jylland, holder generalforsamling med en uges mellemrum. mandag var det ja-sigerne.

Hærvejskomiteen, som er varme fortalere for en motorvej, holdt i dag sin generalforsamling på Hotel Refborg i Billund. Med bl.a. fhv. transportminister Hans Chr. Schmidt (V), Vojens, som taler.

Og næste mandag holder foreningen Hærvejsmotorvej NEJ TAK generalforsamling – og borgermøde i Bygningen i Vejle.

Og hovedemnet på både mødet i dag og næste mandag er den forundersøgelse, som Vejdirektoratet går i gang med for strækningen fra Hobro til Give – og den VVM-undersøgelse, som skal laves for strækningen Give til Haderslev. Begge dele går i gang i løbet af sommeren.

Forundersøgelserne går i gang nu. Derfor kalder Hærvejskomiteen det Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Lokalpolitikere hørte på mødet i Billund mere om forundersøgelserne. Chefkonsulent Niels Græsbøll Olesen fra Trekantområdet gennemgik vejprojekterne.  Og Hans Chr. Schmidt var stensikker på, at motorvejen kommer nu.

– Så det er bare om at komme i gang med undersøgelserne, sagde han til TV SYD.

Læs også Hærvejsmotorvej kan fjerne trængsel på E45

På mødet blev det også drøftet, om der skal være en tværforbindelse fra Trekantområdet til den nye motorvej . Den er ikke med i forundersøgelserne.

- Det er en god ide, og den skal nok blive gennemført, mente Hans Chr. Schmidt. Enten med det samme – eller i anden omgang.

Hærvejsmotorvej NEJTAK som har eksisteret i 2½ år går, som navnet antyder, imod en motorvej. På deres møde i Vejle i næste uge vil de fremlægge synspunkter om de forskellige linjeføringer – og bl.a. drøfte erfaringerne fra andre motorvejsanlæg, bl.a. Silkeborg-motorvejen.

Læs også Beboere: Hærvejsmotorvej vil ødelægge naturområde

I dag sagde deltagerne ja til motorvejen - på næste mandag siger de nej tak. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu