I dag var det muligt at komme helt tæt på kampvogne

Oksbøl har den eneste komplette samling af kampvogne, der har været i tjeneste i det danske forsvar siden 2. verdenskrig. I dag kunne man komme tæt på.

Museet holdt nemlig årets første aktivitetsdag.

Pansermuseet i Oksbøl rummer ikke bare en unik samling af pansrede køretøjer, men giver også en fortælling om udviklingen af panserkøretøjer i det danske forsvar siden 2. verdenskrig.

På samme adresse ligger også Museet Danmarks Brandbiler. Det har verdens største samling af Triangel brandbiler og andre brandkøretøjer.

Museet fortæller historien om brandslukning tilbage til ca. år 1800. Udover den store samling af brandbiler har museet også meget andet slukningsmateriel, som er blevet anvendt gennem de sidste 100 år.