TV der bevæger dig

I eftermiddag får Tønder ny borgmester

Henrik Frandsen (V) bliver Tønders nye borgmester efter Laurids Rudebecks død. Foto: Tønder Kommune

På et ekstraordinært byrådsmøde torsdag eftermiddag, vælger Tønder officielt deres nye borgmester, landmand Henrik Frandsen fra Skærbæk.

Venstres byrådsgruppe i Tønder indstiller Henrik Frandsen som borgmesterkandidat til byrådets endelige beslutning.

- Det faldt på plads søndag aften efter gode drøftelser mellem partierne i weekenden. Jeg ser frem til at fortsætte det brede samarbejde i byrådet i samme gode ånd, som Laurids Rudebeck har stået for, siger Henrik Frandsen til TV SYD.

Den 55-årige landmand og svineavler fra Skærbæk er ikke uvant med politisk arbejde. ­I 2009 var han i spil som mulig kandidat for Venstre til borgmesterposten i Tønder Kommune, men trak sig inden valget, som gik til nu afdøde borgmester Laurids Rudebeck.

I 2012 var Henrik Frandsen med i kapløbet om formandsposten i Landbrug og Fødevarer, men tabte til den nuværende formand Martin Merrild, og trak sig efterfølgende fra næstformandsposten i landbrugets hovedorganisation.

I 2013 blev han valgt som Folketingskandidat for Venstre i Tønderkredsen.

Henrik Frandsen har siddet i økonomiudvalget i Tønder byråd siden 2013. 

Valget af borgmester sker officielt torsdag eftermiddag på et ekstraordinært byrådsmøde i Tønder.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden