I Flensborg begynder julen i morgen

Flensborg er i dag ved at gøre klar til julemarkedet, der åbner i morgen.

Tyskerne er gode til julemarkeder. Det er der mange danskere, der konstaterer, når de er i Flensborg ved juletid.

Og juletid begynder i morgen, hvor juleboderne i Flensborg åbner.

Det er især gløgg-standene ved torvet på gågaden i Flensborg, der er populære, skriver Flensborg Avis.

De er også de dyreste at leje. Ifølge avisen koster en måned her for en gløgg-stand omkring 3000 euro, plus ca. 500 euro for leje af hytten.