I kø for at få gratis cykelhjelm

Verner Esbensen kunne godt have brugt den cykelhjelm, som han i dag fik udleveret, da han for kort tid siden kørte galt med sin cykel.

- Der var to unge piger, som havde så travlt med at snakke. Og så kørte jeg ud foran og fik en tur hen ad asfalt. Jeg måtte på Kolding Sygehus og kigges efter, men heldigvis var der intet brækket, sige rhan til TV SYD.

Han var en af de mange, som modtog en af de 1700 gratis cykelhjelme, som Fredericia Cykelby uddelte i dag. Der var regulær kø i rådhuset, da cykelhjelmene blev udleveret.

Og Verner Esbensen måtte have lidt instruktion. For han har aldrig ejet en cykelhjelm. Og han var lidt usikker på, om han skulle have et nummer større...