I livsfare efter solo-ulykke

En 26-årig mand fra Vejen svævede fredag aften i livsfare efter en solo-ylykke på Baskærvej i Egtved. Formentlig på grund af vand på vejbanen skred den 26-årige af vejen i et sving og ramte direkte ind i et træ med venstre side.

Manden sad fastklemt i bilen efter ulykken.

Politiet oplyser, at det havde regnet kraftigt i området. Ulykken skete tæt på Egtved Skovvej.

Den 26-årige blev kørt til Sygehus Lillebælt i Kolding alvorlige indre kvæstelser. Ved midnat blev han overført til Odense Universitetshospital. Her meldes han til morgen uden for livsfare.