TV der bevæger dig

I seng med mobilen

Der bliver trykket alt for meget i mobiltasterne.

SMS'er i stride strømme holder skoleelever vågne til langt ud på natten. Sådan er tendensen blandt eleverne på Bankager Skolen i Horsens. Det får nu skolelederen til at bede om forældrenes hjælp.

Når eleverne kommer slentrende ind i klasseværelset trætte og uoplagte, kan årsagen måske findes i det lille elektroniske apparat, de render rundt med i lommen.

Bankager Skolen i Horsens har lavet en anonym spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever. Den viser, at mange af eleverne bruger store dele af nattetimerne på at SMS'e og se fjernsyn. Og det går ud over søvnen.

Nattesøvn er ét og alt

- En god nattesøvn er fundamentet for, at børnene lærer noget. Som det er nu, møder mange elever trætte op i skolen, og det betyder, at de er urolige og ukoncentrerede i timerne, siger skoleleder Bent Nielsen

Vejen frem er i følge ham er at få forældrene på banen, for at eleverne kan få en god nattesøvn.

- Undersøgelsen viser vigtigheden af, at vi sætter ind med gode søvnvaner så tidligt som muligt, helst når børnene er 2-3 år. Og så bør forældrene holde snor i, at deres børn rent faktisk lægger sig til at sove, når de kommer i seng og ikke laver alle mulige andre ting, siger Bent Nielsen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden