TV der bevæger dig

I syv måneder har hun ventet - nu er hun Flensborgs overborgmester

Simone Lange aflægger her ed og er nu Flensborgs overborgmester. Foto: Stadt Flensburg

Mandag morgen indtog Simone Lange borgmesterkontoret på Flensborgs gamle rådhus på sin første rigtige arbejdsdag.

Den 5. juni 2016 vandt Simone Lange som fælles kandidat for CDU, SPD og De Grønne, valget om overborgmesterposten i Flensborg stort med 51,4 procent af stemmerne, mens den nu afgåede Simon Faber fra SSW kun fik  22,8 procent. 

Læs også Simon Fabers sidste dage som overborgmester i Flensborg

Mere end syv måneder senere kunne hun søndag kalde sig overborgmester - og mandag morgen indtog hun så borgmesterkontoret på Flensborgs gamle rådhus på sin første rigtige arbejdsdag.

Overborgmesterposten i Flensborg (og andre tyske byer) er mere administrativ og mindre politisk i sit indhold, end borgmesterposten er i tilsvarende store danske byer.

Simone Lange er 40 år og socialdemokrat (SPD).

Hun er født og opvokset i Thüringen. Efter studentereksamen i 1995 tog hun en diplomuddannelse i offentlig administration og arbejdede i årene  fra 1999 til 2012 som administrativ medarbejder hos kriminalpolitiet i Flensborg.

I 2003 blev hun medlem af det tyske socialdemokrati og i 2012 blev hun valgt ind i landdagen i Slesvig-Holsten. 

Simone Lange er gift og har to døtre, der begge går i dansk skole.

 

 

Læs også

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu