TV der bevæger dig

I Varde bokser de på arbejdspladsernes motionsdag

Et nyt forskningsprojekt fra SDU har vist, at en times ugentlig motion over en længere periode kunne forbedre medarbejdernes helbred og effektivitet.

Dansk Firmaidrætsforbund vil have voksne til at være med til Arbejdspladsernes Motionsdag på samme dag som Skolernes Motionsdag. I Varde skal erhvervsrådets ansatte til boksetræning.

Dansk Firmaidrætsforbund håber at indlede en ny tradition denne fredag med Arbejdspladsernes Motionsdag på samme dag som Skolernes Motionsdag.  

Når forældre i dag sender børnene afsted i skole i sportstøj, så skal de også huske selv at få rørt sig . Fra i år er det nemlig Arbejdspladsernes Motionsdag samme dag som Skolernes Motionsdag, som traditionen tro ligger dagen før efterårsferien.

- Nu skal de voksne også ud og gå eller løbe en tur eller sætte en fælles aktivitet i gang på arbejdspladsen som f.eks. gamle lege eller cirkeltræning, siger sundhedskonsulent i Dansk Firmaidrætsforbund, Rikke Line Klockars-Jensen.

Over 100 arbejdspladser deltager landet over. I Varde har det lokale erhvervsråd Provarde lejet den lokale bokseklub fra 8.00-9.00 til deres medarbejdere, der skal svede igennem under ledelse af en af bokseklubbens ionstruktører.

- Vi er otte fra kontoret, der for første gang skal prøve at træne i en bokseklub, siger en lidt spændt direktør Finn Erik Kristiansen, ProVarde Erhvervsudvikling, til TV SYD inden det går løs fredag morgen.

Et nyt forskningsprojekt fra SDU har vist, at en times ugentlig motion over en længere periode kunne forbedre medarbejdernes helbred og effektivitet. Sygefraværet blev mere end halveret, og effektiviteten steg med 10 procent.

- Det handler selvfølgelig om at finde tiden i en travl hverdag. Jeg håber, at virksomheder kan prioritere lidt tid til at samles om nogle sjove aktiviteter, men man skal huske på, at det at gå en tur med en kollega i frokostpausen også tæller med, siger sundhedskonsulent Rikke Line Klockars-Jensen.

 

00:50 Luk video

 

 

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden