I Varde lever de længst

I Varde kan en nyfødt forvente at blive 81,5 år gammel, mens i Fredericia er den gennemsnitlige levealder kun 79,9 år. TV SYD sætter den kommende uge fokus på, at vi bliver ældre og ældre.

For hver dag der går bliver vi alle sammen en lille smule ældre - men til gengæld kan vi forvente at få et længere liv. Statistikken viser nemlig, at den forventede middelelevetid er stigende. 

I aften ser TV SYD på, hvor langt et liv vi kan forvente os.

Det viser sig, at det ikke er helt lige meget om man bor i et de store byer eller ude på landet, når det gælder levealder.

Varde Kommune lever de længst i Syd- og Sønderjylland.

Her kan en nyfødt forvente at blive 81,5 år gammel - det er faktisk halvandet år mere end en nyfødt i Fredericia, der kan forvente at blive 79,9 år. 

Men fælles for alle kommunerne i TV SYDs område er, at den forventede levetid er stigende.

Niels Haahr Larsen, Venstre, er medlem af sundhedsudvalget i Varde Kommune, og han er stolt af, at borgerne i landets femtestørste kommune lever længst.

quote

Vores ældre medborgere har mulighed for at bo i det nærmiljø, de har været en del af i deres liv - også når de flytter på plejehjem

Niels Haahr Larsen, Venstre, Varde Byråd

Især naturen, Vesterhavet og en god sundhedssektor, mener Niels Haahr Larsen er afgørende for folks levealder, og så ikke mindst, at kommunens ældre ikke skal flytte ret langt, når de skal på plejehjem.

- Vores ældre medborgere har mulighed for at bo i det nærmiljø, de har været en del af i deres liv - også når de skal på plejehjem, siger Niels Haahr Larsen. 

Gennemsnitlig levealder for en nyfødt anno 2017:

Billund80,4
Esbjerg80,6
Fanø80
Fredericia79,9
Haderslev80,7
Kolding80,5
Sønderborg80,7
Tønder80,7
Varde81,5
Vejen80,9
Vejle80,7
Aabenraa80,4
Hedensted81,2
Horsens80,7