Snart kan folk træde på kunsten

Kunstfortov med citater fra verdenslitteraturen er ved at blive lagt i Vejle.

I Vejle er brolæggere ved at lægge et kunstfortov. 11.000 bogstaver i sten skal danne en række citater fra verdenslitteraturen. Det skal give folk en helt ny oplevelse, når de bevæger sig ad den nyrenoverede gade Flegmade langs Vejle Å.

Statens Kunstfond støtter ord-fortovet, og billedkunstner Anders Bonnesen er valgt til at realisere projektet med at integrere kunst i det offentlige byrum.

quote

 Det er fedt, at det ikke bare skal stå ovre i hjørnet og være kunst.

Siger Anders Bonnesen, billedkunstner

- Det er nervepirrende og enormt tilfredsstillende at skulle lave noget, som både er kunst og som skal integreres i folks liv. Det er fedt, at det ikke bare skal stå ovre i hjørnet og være kunst, siger Anders Bonnesen.

Kunstfortovet i Vejle er en del af en samlet indsats i byen, som handler om at få mere kunst ind i byrummene. 

I Vejle bliver citater fra verdenslitteraturen lagt ned i et fortov.
I Vejle bliver citater fra verdenslitteraturen lagt ned i et fortov.
Foto: Vejle Kommune