TV der bevæger dig

Igen - igen rammer Lufthansa-strejke Billund

Alle Lufthansa-fly til og fra Billund er fredag aflyst på grund af pilot-strejke hos det tyske luftfartsselskab. Onsdag var Lufthansa også ramt af strejke og efter et torsdags-døgn med normal trafik, står Lufthansas fly hele fredag atter på jorden.

I alt 790 korte og mellemlange flyvninger bliver aflyst fredag, skriver nyhedsbureauet dpa, og de mange aflysninger vil påvirke cirka 94.000 passagerer. I Danmark er alle Lufthansa-fly aflyst - både i Billund og København.

Det står endnu ikke klart, hvor mange fly der vil blive aflyst lørdag. Billund Lufthavn opfordrer passagerne til at holde øje med meldingerne på Lufthansa hjemmeside.

Striden mellem Lufthansa og selskabets piloter handler blandt andet om pensions- og lønningsvilkår.

Det tyske luftfartsselskab forsøger at skære i omkostningerne for at kunne konkurrere med lavprisselskaber, der løber med mange passagerer.

Sidste år nedlagde piloterne i Lufthansa arbejdet 10 gange. Det kostede selskabet 232 millioner euro, eller hvad der svarer til 1,73 milliarder kroner.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden