Når TV SYD sammen med Tuborgfondet og Lokale og Anlægsfonden torsdag finder det mest fantastiske fællesskab, så er de 10 nominerede fællesskaber forskellige både i formål, indhold og størrelse, men fællesskaber, som vi kender dem i dag, har ændret sig gennem tiden.
Tidligere samlede borgere sig i fællesskaber af ideologiske grunde, men i dag handler det mere om praktiske opgaver, det mener Bjarne Ibsen, der er professor ved Center i idræt, sundhed og civilsamfund ved SDU og har forsket i fællesskaber og foreningsliv.
- I gamle dage var det mere værdi- og meningsfællesskaber. Der delte folk sig efter religion og politik. Det moderne fællesskab er et opgavefællesskab, og et mere praktisk fællesskab, hvor man er sammen om en aktivitet, men ikke en ideologi, siger han til TV SYD.
Ifølge Bjarne Ibsen er fællesskaberne i dag på den ene side med til at skabe tillid mellem mennesker på tværs af holdninger og livssyn, men på den anden side mener han også, at mennesker har en tendens til at finde sammen i fællesskaber med folk, der ligner os selv.
Størst er ikke nødvendigvis stærkest.
Selvom Danmark ligger højt på antallet af foreninger, så er der stor forskel på, hvor tætte vi er på menneskerne i vores fællesskaber.
- Der findes mange fællesskaber, som vi tager hen til. Laver noget sammen, og så tager vi hjem igen og ser ikke de andre mennesker før næste gang. Her får vi kun bekendtskaber og ikke venskaber, siger Bjarne Ibsen.
Samtidig er det ikke nødvendigvis de største fællesskaber, der har det stærkeste bånd mellem medlemmerne.
- Hvis vi ser på foreningsfællesskaber, kan vi skelne mellem store fællesskaber og små medlemstal, hvor der er tættere bånd, og vi kan også se, når et fællesskab bliver populært og begynder at vokse, så ændrer fællesskabet sig også, siger Bjarne Ibsen.
