Ikke flertal for to-sprogede byskilte i Aabenraa/Apenrade

Byrådet i Aabenraa vil ikke indføre byskilte på dansk og tysk. Det viser et rundspørge, som JydskeVestkysten har lavet.

Avisen har talt med gruppeformændene fra partierne. Umiddelbart er kun de konservative, Enhedslisten og Slesvigsk Parti for.

Venstre og DF har flertal i byrådet. Men Ejler Schüitt fra Dansk Folkeparti er imod dobbeltsprogede skilte. Og borgmester

Thomas Andresen (V) er skeptisk.

- Skilte er til at finde vej, ikke til noget kulturelt eller historisk, siger borgmesteren til TV SYD.

Han har ikke talt med sig bagland, men fornemmer klart, at der ikke er flertal for ideen. Og han mener også, at der burde skiltes på sønderjysk før man begynder med skilte på tysk.

Der vil næppe blive håndhævet parti-disciplin i denne sag, noterer avisen. Men hvis alle Venstre-politikere har det ligesom borgmesteren, vil der ikke være flertal.

Også socialdemokraterne og SF, som har ni mandater, er imod.

Det er det tyske mindretal, som har foreslået, at der skiltes med bynavne på tysk og dansk ved de fire købstæder: Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev.

Som omtalt onsdag har Haderslevs borgmester flået lavet et enkelt byskilt, som alligevel skulle udskiftes, på begge sprog.

Hinrich Jürgensen, formand for det tyske mindretal, understreger, at skiltningen ikke skal gælde for alle byer. Den skal ikke indføres for at tyske turister bedre kan finde vej. De bruger allligevel GPS, noterer han.

- Formålet er at formidle Sønderjylland som en region med to kulturer og en speciel historie, understreger han.

Borgmester Thomas Andresen om to-sprogede byskilte (Varighed: 1:06)