Ild i fabrik ved Varde

Der udbrød i aftes brand hos Flensted i Skovlund nord for Varde.

Kort før kl. 20 udbrød der i aftes brand hos Flensted i Skovlund.

Fabrikken laver bl.a. pommes fritter, og det var i friture-afdelingen, branden opstod.

Brandvæsenet kom med mange mænd, fordi man frygtede, at ilden ville brede sig fra friture-afdelingen og videre til andre afdelinger.

Det lykkedes brandvæsenet at forhindre branden i at brede sig, men ilden brændte hul i taget.

Branden var slukket kl. 23.30.

Der var mennesker på arbejde, da branden udbrød, men ingen kom noget til, oplyser politiet til TV SYD.

I dag skal politiets teknikere fastlægge årsagen til branden.