Ild i frituregryde sender familie på sygehuset

Forældre og to børn måtte mandag aften indlægges på sygehuset, efter der var gået ild i en frituregryde i deres hus i Føvling ved Vejen.

Kort efter 18.30 blev brandvæsen og politi tilkaldt til Åttevej i Føvling. Det ene barn, en 13-årig pige, var blevet forbrændt på hals, skulder og den ene overarm. Faren havde fået forbrændt sin ene underarm og både ham og moren, er indlagt med lettere røgforgiftning.

Familiens yngste, en pige på 11 år, var ikke hjemme da ulykken skete, men da hun kom hjem og hørte om den, gik hun i chok og blev derfor også indlagt.

Brandvæsenet kunne hurtigt slukke ilden, og de synlige skader begrænser sig til at sod- og røgskader i køkkenet.