Ild i tørretumbler: Beboere til kontrol for røgforgiftning

Hurtig indsats fik forhindret en større brand, da der tirsdag aften gik ild i en tørretumbler i en ejendom i Kruså.

Engang kunne den tørre tøj. Det kommer den nok ikke til igen.

Brand & Redning Sønderjylland rykkede i aftes ud, da der opstod brand i Kruså. Der var gået ild i en tørretumbler, der pludselig stod i flammer.

Ifølge Brand & Redning Sønderjylland så er en kvik beboer grunden til, at det ikke gik værre, end det gjorde.

En hurtig indsats samt hurtig assistance fra Padborg var medvirkende til, at ilden blev slukket og ikke udviklede sig. Heldigvis kom ingen til skade, men et par beboere blev sendt til kontrol for mulig røgforgiftning.