Indbrud og hærværk på kollegium

Tyve har raseret 21 værelser på Hansenberg kollegiet på Skovvangen i Kolding.

De stak af med 16 fladskærme. De måtte opgive fladskærme på fem værelser, fordi de havde låste beslag.

Gerningsmændene har begået omfattende hærværk. De er kommet ind i værelserne ved at knuse vinduer.

De møblerede kollegieværelser bruges af kursister på teknisk skole i kortere perioder. Værelserne var tomme, da indbruddet skete.