TV der bevæger dig

Indbrud på apotek: Livsfarlig medicin stjålet

Medicin. Arkivfoto.

En del medicin blev natten til fredag stjålet ved et indbrud på Hjerting Apotek i Esbjerg. Heriblandt er medicin, som kan være livsfarlig.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at der ved indbruddet klokken 02.50 på apoteket i Hjerting blev brudt en dør op af ukendte gerningsmænd. Her blev der blandt andet stjålet:

  • Antidepressiv medicin.

  • Stofskiftemedicin.

  • Hjertemedicin.

  • Vanedannende medicin – både stesolid- og morfinlignende produkter.

Embedslægevagten siger ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi, at misbrug af flere af stofferne vil kunne give hjertestop.

- Noget af medicinen er gængs i misbrugsmiljøet, og for ukyndige kan det være direkte livsfarligt at indtage medicinen, siger Ole Aamann, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer til, at medicinen afleveres til politiet eller på det nærmeste apotek.  

- Vi vil selvfølgelig rigtig gerne have det stoppet, inden nogen dør af det, siger Ole Aamann.

Politiet har en formodning om, at gerningsmændene har  relationer til misbrugsmiljøet.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden