Indbrudstyvene holdt fri julenat

Der er kun anmeldt 15 indbrud frem til julemorgen kl. 7 i de to politikredse, som hører til i TV SYDs område. Det er 11 færre end sidste jul.

Otte indbrud er anmeldt til Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi har modtaget syv anmeldelser om indbrud i døgnet fra fra kl. 07 den 24. december og frem til kl. 07 julemorgen.

Det viser den opgørelse, som Rigspolitiet netop har offentliggjort.

På landsplan er det totale antal indbrud i det seneste døgn oppe på 179 - og vores del af landet ligger lavere end de øvrige politikredse.

Samme døgn sidste år modtog Syd- og Sønderjyllands Politi hele 18 anmeldelser, mens Sydøstjyllands Politi fik 8,  så især i Syd- og Sønderjyllands Politi har i år markant færre anmeldelser.

Se tallene for de seneste dages indbrud - fordelt på politikredsene:

 
 

Da mange huse og lejligheder står tomme, mens beboerne fejrer jul udenfor hjemmet, kan antallet af anmeldelser om indbrud stige, når folk vender hjem og opdager, at de har haft indbrud.