Indkalder patienter med e-mail

Sygehus Sønderjylland og Odense Universitetshospital indkalder nu patienter med Digital Post. Og Sygehus Lillebælt (i Vejle, Kolding og Fredericia) er så småt begyndt.

Fra 2015 vil borgere som udgangspunkt få deres informationer fra Region Syddanmark via en digital postkasse på internettet.

I stedet for et indkaldelsesbrev på papir, går borgeren en elektronisk besked. Endnu gælder det dog kun borgere, som er tilmeldt e-boks - eller borger.dk.

- Det kommer i sidste ende til at spare sundhedsvæsenet for en masse penge, og i mange tilfælde vil borgerne kunne få svar og indkaldelser hurtigere, end hvis det skal sendes som fysisk post, siger regionsrådsformand Carl Holst.

Carl Holst: Håber borgerne vil være på forkant. (arkivfoto)
Carl Holst: Håber borgerne vil være på forkant. (arkivfoto)

Sygehus Sønderjylland og Odense Universitetshospital er begyndt at sende indkaldelsesbreve ud til de patienter, der allerede har tilmeldt sig Digital Post fra det offentlige.

De to sygehusenheder har nemlig fået opgaven med at udvikle en digital løsning, der kan bruges på de syddanske sygehuse, og derfor har de fået et forspring i forhold til resten af regionen.

Sygehusene sender indkaldelsesbreve fra deres røntgenafdelinger og Nuklearmedicinsk Afdeling som et pilotprojekt. Sygehus Lillebælt får dog først en færdig løsning, når de sammen med Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og Psykiatrisygehuset har gennemført en udbudsrunde.

På forkant

- Vi kan desværre endnu ikke tilbyde, at alle kan modtage deres post fra sygehusene digitalt, men vi arbejder på at have fundet løsninger, så de sidste sygehusenheder også er klar til 2014, men jeg håber, at borgerne vil være på forkant, siger Carl Holst.

Syddanskere kan læse mere om, hvordan de får Digital Post på www.regionsyddanmark.dk/digitalpost.

Region Syddanmark/Digitalpost