Indsat dømt for vold mod fængselsbetjente

En 33-årig indsat er idømt ubetinget fængsel i tre måneder og en betinget udvisning for vold mod to fængselsbetjente.

Den indsatte 33-årige mand blev dømt for at have slået en fængselsbetjent i ansigtet med en knytnæve, så betjenten faldt omkuld. En anden fængselsbetjent, som kom sin kollega til undsætning, slog han med hånden eller armen i venstre side af hovedet.

Den indsatte er idømt tre måneders ubetinget fængsel og en betinget udvisning for vold mod de to betjente.

Overfaldet skete den 8. september i år på det særlige Fokusafsnit i Enner Mark Fængsel ved Horsens, hvor den dømte er indsat.