TV der bevæger dig

Indsats mod ulovlig kørsel virker

POlitiets målrettede aktioner mod cabotagekørsel virker. Hver fjerde udenlandsk chauffør kører ulovligt.

Justitsminister Morten Bødskov bekræfter, at politiets målrettede indsats mod udenlandske lastbilchaufførers ulovlige kørsel virker. Antallet af sigtelser er mangedoblet.

International Transport Danmark i Padborg og DI Transport har forsøgt at beklikke de tal, som TV SYD offentliggjorde for en uge siden. Men i et papir fra Justitsministeriet bekræftes det, at der er gennemført 1150 målrettede kontroller mod den såkaldte cabotage-kørsel , som har ført til næsten 300 sigtelser.

Indsats virker

- Regeringen vil ikke acceptere social dumping på det danske arbejdsmarked, udtaler justitsminister Morten Bødskov. Vi vil sikre en effektiv indsats mod undergravning af hårdtarbejdende danske lønmodtageres arbejdsvilkår.

Regeringen og Enhedslisten blev enige om at bruge 10 mio. kr. til en øget indsats på caboatageområdet i år og næste år.

- De seneste tal fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten tegner et klart billede af, at den styrkede politiindsats mod ulovlig cabotagekørsel allerede nu er begyndt at virke, hedder det i skrivelsen.

Tal fra Rigsadvokaten viser således, at der siden 2010 er registreret 429 anmeldelser af overtrædelser af reglerne - og rejst 437 sigtelser for det. Men heraf udgør tallene for 2012 alene ca. 300 anmeldelser og ca. 300 sigtelser. Det vil sige, at der i 2010 og 2011 kun blev rejst ca. 137 sigtelser på to år!

Regeringen har lagt op til 1500 målrettede kontroller i 2012 - og 2000 kontroller næste år. Men i dette års finanslov er regeringen og Enhedslisten blevet enige om at bevilge yderligere 7,5 mio. kr. til området. Det betyder, at der formentlig kan gennemføres endnu flere sager næste år.

Benægter fakta

- Virkningen af politiets styrkede indsats mod ulovlig cabotagekørsel kan nu ses og føles, og det er jeg meget tilfreds med, udtaler junstitsminister Morten Bødskov.

Tallene viser, at udenlandske chauffører ved ca. 25 pct. af kontrollerne har udført ulovlig cabotagekørsel. Udenlandske chauffører må køre tre ture i Danmark mellem hver tur ud af landet.

Erhvervsvognmændenes organisationer benægtede, at der skulle være tale om, at hver fjerde udenlandske chauffør, som blev kontrolleret, kørte ulovligt i Danmark.Nu viser de nye tal, at det altså har været tilfældet i år...

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden