TV der bevæger dig

Indstilles til dusør for at redde 95-årig

00:48

Den 95-årige beboer blev reddet ud fra førstesalen. (Foto: Tønder Brandvæsen)

Efterslukningen tog lang tid. (Foto: Videogruppen Tønder Brandvæsen)

(Foto: Tønder Brandvæsen)

Tre forbipasserende indstilles til dusør efter redningsaktion. (Foto: Tønder Brandvæsen)

1 af 5

En 95-årig kvinde blev reddet ud af et brændende hus på Aabenraavej i Lille Emmerske ved Tønder. Det var tre forbipasserende, som fik kvinden reddet ud på en madras. De vil blive indstillet til en dusør.

Alarmen indløb kl. 14.09. Anmelderne frygtede, at en 95-årig kvinde var fanget på førstesalen. Anmelderne var tre forbipasserende på Aabenraavej, et yngre kærestepar fra København og en ung mand fra Tønder.

Da de opdagede branden, var der ild i et stuehus. Kvinden opholdt sig på førstesal i en tilstødende bygning, hvor der ikke var ild, men meget røg.

Det lykkedes de forbipasserende at få reddet kvinden ud, inden brandvæsenet kom frem. De fik hende bjerget ud ved at bruge en madras til at bære hende ud på.

Den 95-årige blev kørt på sygehuset og er indlagt til observation for røgforgifning.

Politiet afspærrede Aabenraavej, mens slukningen stod på.

Branden raserede villaen, og ved 16-tiden regnede indsatslederen med, at slukningen ville vare et stykke tid endnu.

Politiet kender ikke brandårsagen.

De tre redningsmænd vil formentlig blive indstillet til en dusør. Det afgør lokalpolitiet i Tønder fredag.

- Men det var en meget flot indsats, siger vagtchef Erik Lindholdt til TV SYD.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden