TV der bevæger dig

Industrien går mod regeringen

04:25

Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkepart (tv) har gjort skærpet grænsekontrol til en mærkesag.

1 af 2

Dansk Industri tilslutter sig nu de internationale protester mod regeringen og Dansk Folkepartis skærpede grænsekontrol ved Danmarks landegrænser.

- Grænseaftalen er et helt forkert signal, som kan skade danske virksomheders muligheder på vigtige markeder. Det her sender jo ikke et signal om åbenhed og internationalisering, men snarere det modsatte, siger administrerende direktør Karsten Dybvad, Dansk Industri, til organisationens hjemmeside.

Han henviser til, at den stærke kritik fra EU og især Tyskland vækker bekymring. DI mener, at den skærpede grænsekontrol bør sløjfes.

- Tyskland vil ikke acceptere, at Danmark med koldt overlæg undergraver rejsefriheden i Schengen, siger den tyske indenrigsminister, Hans-Peter Friedrich.

Den skærpede grænsekontrol omfatter døgnbemandede grænseposter med toldere og et landanlæg ved grænserne i Frøslev, Padborg, Kruså og Sæd, hvor biler kan holde, mens de undersøges. Anlæggene løber op i 150 millioner kroner, når de er færdige i 2013.

Skatteminister Peter Christensen (V) har på grundlag af en undersøgelse fra Skat hævdet, at seks andre lande i Schengen-aftalen om fri bevægelighed i EU også har døgnbemandet toldkontrol ved landegrænserne.

Imidlertid er undersøgelsen ikke troværdighed.

Løs forespørgsel

Skat indrømmer, at der blot var tale om "en meget hurtig og enkel forespørgsel", da EU-landene grænsekontrol blev undersøgt.

Tirsdag blev det første af landene strøget af skatteministerens liste, og herefter afviste også Tyskland og Sverige, at de har døgnbemanding ved bommene, sådan som de ellers er blevet taget til indtægt for.

Og torsdag har de resterende lande på listen så afvist overfor Jyllands-Posten at have døgnbemanding.

Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, siger i dag til Ritzau, at partiet støtter bevillingen til flere toldere og politibetjente på og ved grænsen, men de de store landanlæg bliver droppet, hvis en rød regering kommer til magten.

En række syd- og sønderjyske politikere deltager torsdag klokken 16.00 i et debatmøde i Nygadehuset, Nygade 3A i Aabenraa om grænsekontrollen.

Det er Karina Lorentzen (SF), Benny Engelbrecht (S) Mike Legarth (K) og Jørn Dohrmann (DF).

Grænsekontrollen skal igen drøftes i Folketingets finansudvalg i morgen. Allerede i år skal der afsættes 42 millioner kroner til formålet, hvoraf de syv er øremærket til opbygning af landanlæggene.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden